Nedenfor ser du hvad det koster at have din hest eller pony stående på ThommysmindeHesteCenter. For yderligere oplysninger om priser og betingelser, kontakt venligst Lasse Kristensen .
Heste: Kr. 1800,-/måned
(fra 149 cm) Prisen inkluderer fri benyttelse af Ridehal og udendørsbaner indenfor åbningstiderne. Tildeling af op til 2,5 kg kraftfoder, vitaminer og mineraler i forhold til hestens vægt/behov, 1,5% af hestens vægt i grovfoder (eks: en hest der vejer 500 kg får ca. 7,5 kg grovfoder pr dag).
Ponyer: kr. 1600,-/måned
(under 149 cm) Prisen inkluderer fri benyttelse af Ridehal og udendørsbaner indenfor åbningstiderne. Tildeling af op til 1,0 kg kraftfoder, vitaminer og mineraler i forhold til ponyens vægt/behov, 1,5% af hestens vægt i grovfoder (eks: en pony der vejer 500 kg får ca. 7,5 kg grovfoder pr dag).
Ønskes olie, samt ekstra kraftfoder, betales dette i forhold til dagsprisen og efter mængden hesten er tildelt.
Faste gebyrer:
Vaccination/ormekur: efter regning pr gang + kr. 50 for håndtering.
Alle heste på ThommysmindeHesteCenter vaccineres samlet og kontrolleres/behandles samlet for orm og tænder, i samarbejde med vores dyrlæge.
Klubmedlemsskab:
alle hesteejere og ryttere der har heste opstaldede på ThommysmindeHesteCenter og/eller benytter faciliteterne skal være medlem af VKT (Voltigeklubben Thommysminde). VKT er medlem af Dansk Ride Forbund. Det giver de samme rettigheder som enhver anden rideklub. Information om priser finder du på klubbens hjemmeside www.voltigevkt.dk
Smed: kr. 25,-/gang
Vi har en smedeaftale med Bergers Smedie som kommer på ThommysmindeHesteCenter ca. hver 3 uge. Ønsker du at være med i smedeordningen, så afregnes arbejdet over din opstaldningsregning og vi beregner et gebyr på kr. 25,-/gang for håndtering af hesten (ind-/udlukning og opsyn) mens smeden arbejder. Så behøver du ikke selv være til stede.
Ønsker du ikke at medvirke i smedeordningen, er du selvfølgelig velkommen til selv at arrangere en smed. Vi har dog desværre ikke mulighed for at hente hest m.m. når andre smede kommer i stalden.
Diverse:
Ridehuskort: kr. 225,-/mdr
Pr. hest der ikke er opstaldet på ThommysmindeHesteCenter. Ridehuskort forudsætter medlemsskab af VKT der pt. har et årligt kontingent på kr. 300,- (se halplanen hvornår der kan rides)
Undervisning:
Berider Allan Laudrup kommer ca. en gang om måneden og giver undervisning i forbindelse med en weekend – tal med Lasse Kristensen om mulighederne for undervisning på ThommsymindeHesteCenter.
Solarium, fitness m.m.:
Poletter til hestesolariet koster kr. 20,-/stk og kan købes ved henvendelse til personalet.
Solariet er udstyret med en blæser og tørrer normalt en hest på 10 minutter. En polet giver 10 minutters solarietid.
Adgang til fitness på ThommysmindeCentret og behandling, massage etc. Ved en af Centrets terapeuter betales og aftales særskilt med Centret. Se mere på www.thommysminde.dk eller ring på 75 87 33 94